Festtøj alle har råd til!

Har du festkjoler, kjoler, festnederdele, nederdele, festbukser, bukser, festtoppe,toppe, festbluser, bluser, festjakker, jakker, festsko, tasker, tørklæder, bælter, hatte, smykker eller andet tilbehør, som du ikke bruger mere og gerne vil give videre til andre?

de3lise er en online secondhandbutik, hvor alle har råd til at købe flot festtøj. Du kan komme med dit brugte tøj eller tilbehør og få rabat på vores varer.

Butikken ejes af Else, Lise og Elisabeth i fællesskab. Vi har fået ideén, fordi vi elsker at købe, men hader at smide ud, og sådan tror vi også, mange andre har det. Vi vil gerne udvide og udvikle genbrugstanken og vise, hvordan man kan være bæredygtig på en måde, der betaler sig. Der skal være økonomi i det – både for os og for kunderne.

I vores shop tager vi imod alle mærker, hjemmesyet tøj samt hjemmelavede accessories og smykker. Der behøver ikke sidde mærke i tingen, og vi har ikke nogen grænse for, hvor gammelt tøjet eller tilbehøret må være, så længe det stadig fungerer, kvaliteten er i orden og det er pænt og har et touch af noget festligt og feminint.

Få 100,- kr i opstartsgave som også kan bruges i webshoppen.

Vi giver 25% i tilgodehavende i vores webshop af vurderet udsalgspris.

Vi afregner straks og du kan bruge dit tilgodehavende umiddelbart efter vurdering og skal ikke vente på at vi sælger dit tøj.

“Samtidig vil det glæde os meget, hvis vi kan inspirere andre til at tænke ud af boksen og give ideér til, hvordan man kan sætte genbrugstøj og tilbehør sammen, så det ser flot ud, når man skal til fest”.

Vi mødes om søndagen og vurderer, fotograferer og beskriver tøjet, og det foregår altid med meget intense diskussioner og mange gode grin.

Faktisk har butikken fået sit navn, fordi vi, når vi arbejder i vores showroom, altid ender med at hedde Lise alle tre.

Vores værksted ligger på Grønnemosen 9 i Søborg – det er lige i nærheden af Høje Gladsaxe-centret.

Lageret ligger på Glentevej 7 i Køge, hvor man altid er velkommen til at lave en aftale om at komme og prøve tøj eller indlevere tøj til shoppen.

Se mere her

Categories:

No comments yet.

Leave a Reply

Reset all